Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chokeret russisk curler bedyrer doping-uskyld

Curlingspilleren Alexander Krushelnitsky forstår ikke, hvordan han kan have afleveret en positiv dopingprøve.

Alexander Krushelnitsky hævder, at han aldrig har benyttet sig af noget ulovligt præparat. Scanpix/Martin Bureau
Alexander Krushelnitsky hævder, at han aldrig har benyttet sig af noget ulovligt præparat. Scanpix/Martin Bureau

OL-bronzevinderen Alexander Krushelnitsky fra Rusland benægter, at han skulle have taget et ulovligt stof.

Det siger han ifølge Reuters, selv om både A- og B-prøve fra en dopingtest viste for store mængder af den præstationsfremmende hjertemedicin meldonium, da curlingspilleren vandt sin bronzemedalje i mixed curling med en sejr over Norge.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

- Jeg kan sige helt ærligt, at jeg i løbet af min sportskarriere aldrig har brugt forbudte stoffer eller uærlige metoder. Jeg tager skarpt afstand fra at benytte doping, siger han i en meddelelse fra Ruslands curlingforbund ifølge dpa.

Krushelnitsky siger, at han er chokeret over sagen.

- Det er et stort slag for mig, for mit ry og for min karriere, siger han.

Ruslands sportsminister, Pavel Kolobkov, har fuld tillid til curlingspilleren.

- Han har ikke med vilje benyttet sig af noget præstationsfremmende middel, for det ville være tåbeligt. Curling er jo ikke en sport, hvor man benytter sig af doping.

- Ingen skyder skylder på nogen, men faktum er, at han er testet positiv. Nu må vi finde ud af, hvordan stoffet er kommet ind i hans krop, siger sportsministeren ifølge AFP.

Ruslands Olympiske Komité (ROC) bekræftede tidligere tirsdag, at Alexander Krushelnitskys B-prøve også var positiv.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) gik mandag ind i sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.