Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chelsea sender Fischer ned og er tæt på mesterskab

Chelsea sendte Middlesbrough ud af Premier League og er nu kun tre point fra at vinde Premier League.

Chelseas Diego Costa indledte målscoringen midt i første halvleg. Scanpix/Adrian Dennis
Chelseas Diego Costa indledte målscoringen midt i første halvleg. Scanpix/Adrian Dennis

Chelsea kan godt begynde at planlægge festen. Mandag aften tog London-klubben endnu et skridt mod det engelske mesterskab, da det hjemme på Stamford Bridge blev til en 3-0-sejr over Middlesbrough i Premier League.

Dermed udbyggede førerholdet sit forspring i toppen til syv point ned til nummer to, Tottenham, med tre kampe tilbage at spille for begge klubber.

Chelsea skal blot bruge tre point mere for at sikre sig mesterskabet. De kan komme med en sejr ude over West Bromwich allerede på fredag. Skulle det glippe, venter nye matchbolde hjemme mod West Ham og Sunderland.

Mandagens resultat betød samtidig, at Middlesbrough rykker ud af Premier League efter blot en enkelt sæson i denne omgang.

Klubben har Viktor Fischer på lønningslisten, men den danske offensivspiller var ikke med i truppen mod Chelsea.

Midtvejs i første halvleg tog Chelsea første skridt mod sejren. Cesc Fabregas sendte en aflevering ind i feltet, hvor Diego Costa tæmmede bolden og trillede den forbi målmand Brad Guzan til føring 1-0.

Den blev fordoblet efter 34 minutter. Midtbanespilleren Marcos Alonso afsluttede fra en spids vinkel og scorede ved at sparke bolden ind på målmand Guzan.

Tyve minutter efter pausen forduftede den sidste spænding. Efter et vedholdende Chelsea-angreb tæmmede Nemanja Matic bolden og hamrede den i mål til 3-0.

Der var i den grad mesterskabsstemning på lægterne, og jublen tog endnu mere til, da klublegenden John Terry blev skiftet ind til de sidste minutter af kampen.

Chelseas fans kan nu se frem til den sidste forløsning på sæsonen måske allerede på fredag mod West Bromwich, hvor Chelsea med en sejr kan hjemføre sit sjette mesterskab.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.