Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chelsea-manager: Champions League bliver svær at nå

Antonio Conte medgiver, at det bliver svært at indløse Champions League-plads efter nederlag til Tottenham.

Antonio Conte så sit hold tabe 1-3 til Tottenham trods en føring på 1-0 hjemme på Stamford Bridge. Scanpix/Daniel Leal-olivas
Antonio Conte så sit hold tabe 1-3 til Tottenham trods en føring på 1-0 hjemme på Stamford Bridge. Scanpix/Daniel Leal-olivas

I sidste sæson førte italieneren Antonio Conte Chelsea frem til det engelske mesterskab i den første sæson som manager for klubben.

Men denne sæson har været anderledes udfordrende for Conte. London-klubben er plantet på femtepladsen med otte point op til fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League efter sommerferien.

Derfor er det også blevet et stort tema, om Conte får lov til at fortsætte i jobbet.

»Jeg ved det ikke. Det er klubbens beslutning. Som jeg har sagt før, er det ikke noget, der bekymrer mig,« siger Antonio Conte ifølge nyhedsbureauet Reuters efter søndagens nederlag på 1-3 hjemme mod lokalrivalen Tottenham.

Det var første gang i 28 år, at Chelsea tabte hjemme til Tottenham i ligaen, og det kostede dyrt i tabellen.

Chelsea kunne mindske Tottenhams forspring på fjerdepladsen til to point, men i stedet er gabet nu på hele otte point. Conte medgiver, at hullet bliver svært at lukke.

»På den ene side må vi være realistiske at sige, at holdene over os har fart på, og vi forspildte en god chance for at reducere gabet op til Tottenham.«

»På den anden side må vi bare gøre vores bedste for at tage en Champions League-plads, men det bliver ikke nemt nu. Det ved vi«, siger Conte til klubbens hjemmeside.

Chelsea er ude af denne sæsons Champions League efter det samlede nederlag til Barcelona i ottendedelsfinalen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.