Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chauffør afviser at Bendtner havde grund til overfald

Nicklas Bendtners kæreste har kaldt overfald på taxichauffør for selvforsvar. Det afviser chaufføren.

Nicklas Bendtners kæreste har kaldt overfald på taxichauffør for selvforsvar. Det afviser chaufføren.
Nicklas Bendtners kæreste har kaldt overfald på taxichauffør for selvforsvar. Det afviser chaufføren.

Den taxichauffør, som Nicklas Bendtner er sigtet for at have overfaldet natten til søndag, afviser, at han skulle have givet anledning til overfaldet.

Det oplyser hans bistandsadvokat, Luise Høj, i en kort udtalelse.

Nicklas Bendtner er sigtet efter straffelovens mildeste voldsparagraf, efter at han skulle have overfaldet en taxichauffør i København. Han nægter sig skyldig.

Mandag skrev fodboldspillerens kæreste, Philin Roepstorff på det sociale medie Instagram, at der var tale om selvforsvar, da Nicklas Bendtner slog taxichaufføren.

Men det afvises tirsdag af taxichaufføren.

I en udtalelse fra hans bistandsadvokat fremgår det, at chaufføren mandag blev opereret for dobbelt kæbebrud, og derfor først tirsdag eftermiddag har haft mulighed for at reagere på »de påstande, som er blevet fremsat siden i går«.

»Min klient passede natten mellem lørdag og søndag sit arbejde som taxachauffør,« hedder det i udtalelsen.

»Han kørte i den forbindelse med to kunder, som efterfølgende nægtede at betale for turen. Min klient blev derefter udsat for et groft overfald. I den forbindelse afvises alle påstande om, at min klient på nogen som helst måde har givet anledning til overfaldet.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.