Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chargers slukker Dallas' slutspilshåb i NFL-klassiker

Los Angeles Chargers holdt Dallas Cowboys i et jerngreb i traditionel NFL-kamp på thanksgiving.

Sidste års rookie of the year, quarterback Dak Prescott, har vist sig at skyde med løst krudt uden Ezekiel Elliott ved sin side. Kampen mod Los Angeles var hans tredje i træk uden et touchdown. Her jagtes han af en modspiller. Scanpix/Tom Pennington
Sidste års rookie of the year, quarterback Dak Prescott, har vist sig at skyde med løst krudt uden Ezekiel Elliott ved sin side. Kampen mod Los Angeles var hans tredje i træk uden et touchdown. Her jagtes han af en modspiller. Scanpix/Tom Pennington

Dallas. For 50. gang spillede verdens mest værdifulde sportshold, Dallas Cowboys, en kamp i NFL på den amerikanske højtid thanksgiving.

Men hjemmeholdet viste sig at være lidt for gæstfrit over for Los Angeles Chargers, der kørte storholdet over og vandt 28-6.

Gæsternes quarterback Philip Rivers var i storform. Han kastede for 434 yards og tre touchdowns i kampen.

Det var tredje kamp i træk, at Dallas Cowboys tabte med over 20 point.

Dermed ser det sort ud for holdet, der havde håbet at gentage sidste års succes og nå slutspillet i NFL. Dallas vandt 13 sejre og tabte kun tre gange i sidste års regulære sæson.

Men i år er alt forandret.

Med fem sejre og seks nederlag ser det nærmest umuligt ud for Dallas, der er placeret i konferencen NFC, hvor slutspilskampen er særdeles hård.

Cowboys er lige nu seedet som nummer ti i NFC. De seks øverstseedede hold når slutspillet. Efter alt at dømme skal Dallas vinde de resterende fem kampe og samtidig håbe på, at flere andre hold får gummiben.

Men det virker usandsynligt, efter at Dallas har tabt alle tre kampe, siden superstjernen Ezekiel Elliott blev suspenderet for angiveligt at have udøvet vold mod en ekskæreste.

Sidste års "rookie of the year", quarterback Dak Prescott, har vist sig at skyde med løst krudt uden Ezekiel Elliott ved sin side. Kampen mod Los Angeles var hans tredje i træk uden et touchdown.

- Det sidste jeg vil gøre, er at pege fingre og sige, at vi har brug for, at han kommer tilbage. Vi må kigge på os selv og finde ud af, hvad der foregår, sagde Prescott efter kampen.

Los Angeles Chargers har også fem sejre og seks nederlag, men vejen til slutspillet er åben for holdet, der er placeret i NFL's anden konference, AFC.

Her er Chargers lige nu seedet som nummer otte, men der er kun en enkelt sejr op til slutspilspladserne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.