Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Champions League-finalen spilles for første gang under tag

Finalen mellem Juventus og Real Madrid bliver spillet under tag af sikkerhedsmæssige grunde, oplyser arrangør.

Real Madrids Cristiano Ronaldo er igen i en finale i Champions League. Denne gang vil den blive spillet under tag. Reuters/Susana Vera
Real Madrids Cristiano Ronaldo er igen i en finale i Champions League. Denne gang vil den blive spillet under tag. Reuters/Susana Vera

Cardiff. Når Juventus og Real Madrid løber på banen til Champions League-finalen i Cardiff, bliver finalen i den fineste europæiske klubturnering for første gang spillet under tag.

Det oplyser Det Walisiske Fodboldforbund (FAW) på sin hjemmeside.

- FAW har som begivenhedens arrangør besluttet, at taget skal lukkes på stadion i Cardiff under finalen i Champions League. Taget vil også være lukket under de to træningspas inden kampen, skriver FAW.

Forbundet skriver, at det er anbefalinger fra myndighederne, der ligger til grund for beslutningen.

- De to finalehold er netop blevet gjort opmærksom på beslutningen. Finalen vil blive den første, der er blevet spillet under et lukket tag. Det vil forstærke atmosfæren på stadion, når kampen spilles 3. juni, skriver FAW.

Ifølge forbundet vil sikkerheden til kampen nå nye højder for en sportsbegivenhed i Storbritannien.

I forvejen har Storbritannien hævet sit trusselsniveau, efter at en bombemand angreb publikum ved en koncert i Manchester Arena mandag aften.

Trusselsniveauet er blevet hævet fra alvorligt til kritisk. Det er det højeste trin på skalaen. Det vil sige, at et angreb ikke blot betegnes som meget sandsynligt, men kan være nært forestående.

Finalen i Champions League bliver et hjerteligt gensyn for Real Madrids cheftræner, Zinedine Zidane, der spillede for Juventus fra 1996 til 2001.

Hvis hans Real Madrid-hold formår at genvinde Champions League-titlen, vil det være historisk. Det er nemlig ikke sket for noget hold i perioden, hvor turneringen har heddet Champions League.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.