Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Celtics sikrer matchbold mod Washington i NBA-slutspil

Boston Celtics vandt onsdag aften over Washington Wizards og mangler nu kun en enkelt sejr i slutspilsserien.

Boston Celtics' guard Avery Bradley satte personlig sæsonrekord med 29 point i femte kamp i slutspilsserien mod Washington Wizards. Scanpix/Maddie Meyer
Boston Celtics' guard Avery Bradley satte personlig sæsonrekord med 29 point i femte kamp i slutspilsserien mod Washington Wizards. Scanpix/Maddie Meyer

Drømmene om trofæet i verdens bedste basketball-liga, NBA, lever i bedste velgående for Boston Celtics, der onsdag lokal tid slog Washington Wizards i slutspillet.

Med sejren på 123-101 fører Boston nu 3-2 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Hjemmebanen har været et fort i hele grundspillet for Boston, og onsdag aften var ingen undtagelse.

Holdet kom hurtigt foran ført an af Avery Bradley, der scorede 25 af sine 29 point i første halvleg.

Al Horford scorede 19, mens både Isaiah Thomas og Jae Crowder blev noteret for 18 point.

Celtics var især sikre på de lange skud, hvor skytterne sænkede 16 trepointforsøg ud af 33.

John Wall var bedste mand for gæsterne med 21 point, mens Bradley Beal scorede 16.

I modsætning til Boston havde Washingtons skytter store problemer fra distancen og scorede kun på to ud af syv forsøg fra trepointlinjen.

Med sejren kan Boston nu sikre sig en plads i finalen i Eastern Conference, hvis holdet vinder i Washington fredag.

I finalen i Eastern Conference venter Cleveland Cavaliers, der er gået ubesejret igennem slutspillet.

Lykkes det ikke Boston at vinde i Washington, skal de to hold mødes i en syvende og afgørende kamp mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.