Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Buffon får tre dages karantæne for svada mod dommer

Et rødt kort og hårde kommentarer mod dommeren koster Gianluigi Buffon nu tre dages karantæne.

Målmanden Gianluigi Buffon har fået en straf på tre spilledages karantæne for et rødt kort samt kritiske kommentarer mod en engelsk dommer. Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Målmanden Gianluigi Buffon har fået en straf på tre spilledages karantæne for et rødt kort samt kritiske kommentarer mod en engelsk dommer. Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Den tidligere Juventus-keeper Gianluigi Buffon er lige nu uden klub, efter at han stoppede hos de italienske mestre.

Men hvis Buffon fortsætter karrieren og skifter til en anden fodboldklub, der skal spille med i de europæiske klubturneringer, så skal han først afsone tre spilledages karantæne.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) tildelte tirsdag Buffon tre dages karantæne for et rødt kort samt kritiske kommentarer om dommeren Michael Oliver. Karantænen gælder i europæiske kampe.

Buffon modtog det røde kort, da Juventus røg ud i kvartfinalen i Champions League efter et samlet nederlag til Real Madrid.

I slutminutterne tildelte Michael Oliver Real Madrid et straffespark, som Buffon protesterede imod. Italieneren mente ikke, at der var straffe.

Målmanden fik et rødt kort for sine protester, da det blev for meget for den engelske dommer.

Efterfølgende scorede Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo på straffesparket til 1-3, og Juventus røg ud med samlet 3-4 i stedet for at tvinge kampen ud i forlænget spilletid.

40-årige Buffon var efter kampen meget kritisk over for Michael Oliver.

»Dommeren har intet hjerte. Han har en skraldepose i stedet for et hjerte«, lød det blandt andet fra Buffon.

Siden undskyldte Buffon for at være gået over stregen, men det fik ikke Uefa til at droppe straffen.

Buffon, som er stoppet hos Juventus, har endnu ikke besluttet, om han vil fortsætte karrieren et andet sted i næste sæson.

Rygterne går lige nu på, at Paris Saint-Germain skulle være interesseret i at hente Buffon til Paris.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.