Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Buffon er færdig med landsholdet efter Italiens fiasko

39-årige Gianluigi Buffon ærgrer sig på hele italiensk fodbolds vegne efter VM-fiaskoen mod Sverige.

Mandagens kamp mod Sverige var Gianluigi Buffons 175. landskamp for Italien. Og den blev også den sidste EPA/DANIEL DAL ZENNARO
Mandagens kamp mod Sverige var Gianluigi Buffons 175. landskamp for Italien. Og den blev også den sidste EPA/DANIEL DAL ZENNARO

Milano. Mandagens kamp mod Sverige var Gianluigi Buffons 175. landskamp for Italien.

Og den blev også den sidste, i hvert fald i en betydende kamp, for den 39-årige målmand fra Juventus, der fik sin landsholdsdebut for 20 år siden.

- Jeg forlader et italiensk hold, der nu skal klare sig selv.

- Kram til alle, især dem som jeg har delt denne vidunderlige rejse med, siger Gianluigi Buffon til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

Italien måtte mandag nøjes med 0-0 hjemme mod Sverige i den anden af to playoffkampe.

Sverige kommer dermed til VM-slutrunden næste år med samlet 1-0, mens Italien for første gang i 60 år ikke skal med til VM.

En regulær fiasko for de firedobbelte verdensmestre, men også en personlig skuffelse for Gianluigi Buffon.

Han ville med deltagelse ved VM i Rusland være blevet den første spiller i historien til at have deltaget ved seks VM-slutrunder.

I vanlig stil har målmanden fokus på andre end sig selv.

- Jeg har ikke ondt af mig selv, men af alle i italiensk fodbold.

- Vi fejlede i noget, der også betyder noget i en social sammenhæng. Jeg ærgrer mig over at slutte på den her måde, ikke fordi tiden går, siger den aldrende målmand.

Gianluigi Buffon har tidligere meddelt, at han efter al sandsynlighed indstiller karrieren næste sommer.

Juventus-målmanden var i 2006 med til at gøre Italien til verdensmester.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.