Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BSVs CL-skæbne afgøres foran svær polsk kulisse

BSV kan spille sig tæt på CL-avancement med udesejr over Wisla Plock. Omvendt tåler man ikke et nederlag.

Skæbnekamp er ikke for stort et ord at tage i munden om Bjerringbro-Silkeborgs (BSV) udekamp i Champions League mod polske Wisla Plock lørdag. Den kommer med al sandsynlighed til at definere BSV's gruppespil.

Med en sejr har den danske mester gode muligheder for at avancere til ottendedelsfinalerne. Med et nederlag er chancen for avancement yderst spinkel.

Mandskaberne kæmper nemlig om den vitale sjetteplads, der som den sidste giver adgang videre.

Plock kan med en sejr bringe sig fire point foran BSV, der omvendt med en sejr kan komme à point. I det tilfælde er BSV bedst indbyrdes, og derudover har BSV en hjemmekamp mod bundholdet Kadetten Schaffhausen til gode.

Det er en rigtig vigtig kamp for os. På en eller anden måde er det jo vind eller forsvind. Hvis Plock vinder, får de sjettepladsen. Så bliver det for svært for os, medgiver BSV's Klaus Thomsen på klubbens hjemmeside.

Hans holdkammerat Allan Damgaard mener, at presset er størst på polakkerne.

- Da vi så vores gruppe, vidste vi godt, at det var en dynamitgruppe, og det vil være fantastisk for vores klub, for vores område og for dansk håndbold, hvis vi kan gå videre.

- Hvis vi ryger ud, er det ingen katastrofe, men det er det for Plock, og katastrofe er nok ikke engang ordet, hvis de bliver slået ud af et hold, der har under en tredjedel af deres budget, siger Damgaard.

BSV vandt hjemmekampen mod Wisla med 33-24, men i Polen er holdet en helt anden modstander godt hjulpet af et entusiastisk publikum.

Det mærkede den tyske storklub THW Kiel, der måtte rejse hjem uden point tidligere i gruppespillet.

Målmand Søren Rasmussen forventer, at der kommer tryk på.

- Vi kommer under pres. Man så i kampen mod Flensborg for en uge siden, at selv om Plock nærmest blev kørt over, så fik de stadig en enorm opbakning.

- Publikum er i allerhøjeste grad en ottende mand, som vil blæse dem frem, siger Søren Rasmussen.

Lørdagens kamp begynder klokken 16.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.