Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BSV vil udnytte den første matchbold i Aalborg

Bjerringbro-Silkeborg har et glimrende udgangspunkt for at nå DM-finalen inden søndagens semifinale i Aalborg.

BSV vandt komfortabelt i den første semifinale mod Aalborg. Scanpix/Ernst Van Norde
BSV vandt komfortabelt i den første semifinale mod Aalborg. Scanpix/Ernst Van Norde

Aalborg. For et år siden vandt Aalborg DM-semifinalen over Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og vandt siden guld, men i denne sæson har BSV et perfekt udgangspunkt for at få revanche mod nordjyderne.

BSV vandt den første semifinale på hjemmebane og er således finaleklar i tilfælde af mindst uafgjort i søndagens anden semifinale i Aalborg.

Skulle det glippe, har BSV endda endnu en chance på hjemmebane i en altafgørende semifinale i næste uge.

Det er en situation, der behager BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen.

Aalborg har kniven for struben. De har sat sig selv under pres, mens vi på den anden side har skabt et perfekt udgangspunkt. Vi kan tage til Aalborg og jagte en finale velvindende, at vi har en livline.

- Men når det er sagt, så skal man tage muligheden, når den er der. Vi har en matchbold i Aalborg, og vi kan ovenikøbet nøjes med uafgjort. Det vil vi udnytte, siger Peter Bredsdorff-Larsen til klubbens hjemmeside.

BSV vandt den første semifinale med 28-20, men træneren spår en sværere kamp på udebane. Både individuelt og som hold ønsker træneren, at holdet skal spille skarpere.

- Aalborg vandt kontra- og returspillet, selv om de tabte kampen med otte mål.

- Det vil vi gøre bedre. Vi vil selv opsøge flere mål i kontraspillet, og så vil vi minimere Aalborgs muligheder, fordi det også er en af deres chancer for at vinde kampen, når de har det svært i etableret angreb, siger træneren.

Kampen i Aalborg begynder klokken 14.10. Den anden semifinale mellem GOG og Skjern starter klokken 16.10.

Fynboerne vandt den første semifinale på udebane og kan sikre sig en plads i DM-finalen for første gang i ti år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.