Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BSV-veteran efter sejr i Skjern: Vi mener det alvorligt

For anden gang i sæsonen fik Bjerringbro-Silkeborg skovlen under førerholdet Skjern i mændenes håndboldliga.

Silkeborg. Håndboldmændene i Bjerringbro-Silkeborg er ved at køre sig i stilling til guldkampen i 888 Ligaen.

Onsdag aften imponerede holdet med en udesejr over førerholdet Skjern, der tabte for første gang i 13 ligakampe. Seneste Skjern-nederlag kom tilbage i oktober, og da var modstanderen selv samme BSV.

Resultaterne understreger, at BSV skal tages alvorligt i kampen om medaljer og mesterskab senere på foråret, siger holdets rutinerede stregspiller Michael Knudsen.

- Spillet skulle gerne blive bedre og bedre, og det skal det også, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at vinde DM-guld.

- Nu har vi vist overfor Skjern, at vi mener det alvorligt, og at vi er en af de hårdeste udfordrere til Skjern, som, mange mener, er favoritter til titlen, men vi har fortsat meget hårdt arbejde foran os, siger Michael Knudsen til klubbens hjemmeside.

Hans hold var bagud med fire mål ved pausen, men vendte slaget på en god anden halvleg og endte med at vinde med 31-30.

For Skjern var det sæsonens første nederlag foran eget publikum.

- Det var en rigtig, rigtig god skalp. Det er de færreste, der vinder i Skjern Bank Arena, siger Michael Knudsen.

I tabellen er afstanden mellem førende Skjern og BSV på tredjepladsen nu reduceret til fem point. Begge hold mangler fem kampe i grundspillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.