Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BSV tilbage på sporet med dramatisk udesejr over TTH

Efter nederlag i de to første kampe i slutspillet vandt Bjerringbro-Silkeborg onsdag ude over TTH Holstebro.

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) sikrede sig onsdag aften en særdeles vigtig sejr i slutspillet i herrernes håndboldliga, 888 Ligaen.

På udebane mod TTH Holstebro tog gæsterne en kneben 26-25-sejr, der kom i hus på en scoring i sidste minut fra en storspillende Nikolaj Markussen.

BSV-spillerne havde på forhånd ryggen mod muren, da de inden onsdagens kamp havde tabt de to første kampe i slutspillet.

Med udebanesejren kommer BSV op på fire point efter tre kampe i sin slutspilsgruppe, hvilket er det samme antal som TTH Holstebro på andenpladsen.

På førstepladsen i de to klubbers gruppe ligger Ribe-Esbjerg med fem point.

I onsdagens opgør i Holstebro var det gæsterne, der kom bedst fra start. BSV sikrede sig hurtigt en føring på et par mål og gik til pause foran 15-11.

I anden halvleg kom hjemmeholdet bedre med, og allerede efter ti minutters spil havde de vestjyske værter udlignet til 18-18.

BSV formåede at trække en smule fra mod slutningen af kampen, men det blev alligevel utrolig dramatisk til sidst.

Med et halvt minut tilbage af kampen scorede Nikolaj Markussen til en 26-25-føring til BSV, inden TTH Holstebro i den anden ende misbrugte en stor chance for at udligne i de døende sekunder.

Det blev dermed til BSV-sejr, og Nikolaj Markussen kunne gå fra banen efter en stor kamp, hvor han blev noteret for ni scoringer.

Begge hold mangler at spille tre kampe i deres slutspilsgruppe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.