Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby vinder klar sejr i Zornigers debutkamp

Med en overlegen 4-1-sejr på udebane over Valur fik Alexander Zorniger en fin start som Brøndby-træner.

Med to scoringer fik Kamil Wilczek en hovedrolle i Brøndbys sæsonpremiere. Scanpix/Liselotte Sabroe
Med to scoringer fik Kamil Wilczek en hovedrolle i Brøndbys sæsonpremiere. Scanpix/Liselotte Sabroe

Reykjavik. Det tog en halvleg at skyde sig ind, men da der først kom gang i målscoringen, gik det stærkt i Brøndbys sæsonpremiere.

Brøndby vandt sent torsdag aften hele 4-1 over Valur på udebane i Reykjavik i Europa League-kvalifikationens første runde.

Dermed må returkampen i Brøndby om en uge være reduceret til en formalitet og en god mulighed for at afpudse holdets nye stil under træner Alexander Zorniger.

Tyskeren på Brøndbys trænerbænk kan dog være godt tilfreds med udbyttet af sin debut, hvor alle fire mål blev sat ind i anden halvleg, og hvor der var klasseforskel på de to hold.

Kamil Wilczek retfærdiggjorde sin placering som Brøndbys centrale spydspids ved at score de to første mål inden for anden halvlegs første otte minutter.

Først udnyttede han en aflevering fra Teemu Pukki til 1-0-målet, og siden fordoblede han føringen ved at heade en bold fra Andrew Hjulsager i en bue over den islandske keeper.

Så var det sket med den islandske modstandskraft, og resten af kampen formede sig nærmest som en træningstime.

Pukki lavede målet til 3-0, inden han lod sig udskifte med debutanten Jonas Borring, der fik de sidste 20 minutter på banen.

Det var dog en anden indskifter, Christian Jakobsen, der stod for Brøndbys afsluttende scoring, da han drejede bolden op målhjørnet fra kanten af feltet ti minutter før tid.

At Valur fik reduceret dybt inde i overtiden var unødvendigt, men formentlig uden betydning i den store sammenhæng.

Der er returkamp i Brøndby på torsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.