Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby-sportsdirektør: Vi vil være en klub i top-3

Brøndbys kommercielle resultater er i 2017 gået hånd i hånd med de sportslige bedrifter, mener sportsdirektør.

Hany Mukhtar, Brøndby IF, BIF har scoret til 1-0 i Superliga opgøret på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og OB idag den 4. marts 2018. (Foto: Lars Møller/Scanpix 2018)
Hany Mukhtar, Brøndby IF, BIF har scoret til 1-0 i Superliga opgøret på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og OB idag den 4. marts 2018. (Foto: Lars Møller/Scanpix 2018)

Brøndby. I sidste sæson endte Brøndby på andenpladsen i Superligaen, og i denne sæson ligger holdet nummer et lige nu og bejler i den grad til det danske mesterskab.

Da Brøndby i 2016 definerede en ny otteårig strategi i klubben, var målet at være en klub i top-5.

Men det er nu ændret, fortæller Brøndby-sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside. Nu vil Brøndby være en klub i top-3 gældende fra indeværende sæson.

- Hvor vi tidligere budgetterede med en top-5-placering frem til og med 2019, justerer vi derfor vores økonomiske ambition, så det nu hedder en top-3-placering, hvilket er to år tidligere end planlagt, siger Troels Bech.

Han peger på, at klubben på mange punkter har flyttet sig væsentligt i de seneste to år.

- Det er tydeligt for os, at vi på banen kan se et tydeligt, sportsligt udtryk i presspillet og ikke mindst et fællesskab mellem spillerne og fansene på tribunen, som var væsentlige forudsætninger for at lykkes med vores sportslige målsætninger.

- Vi har på kort tid lykkedes med at reformere vores spillestil, og den umiddelbare sportslige succes har tændt en gnist blandt alle, der følger Brøndby, men vi er ikke i mål, siger han.

Sportsdirektøren fortæller om den justerede økonomiske ambition i den sportslige sektor.

- Vi ønsker, at gnisten skal blive til et bål, der skal brænde i årene fremover. Det sker ikke ved en enkelt sejr eller to, men gennem kontinuerligt fokus og hårdt arbejde fra alle i Brøndby, i årene der kommer, siger han.

Troels Bech roser klubbens ungdomsafdeling, som skal hjælpe førsteholdet i de kommende sæsoner.

- Flere af vores unge talenter i dag er inde og snuse til vores superligatrup. Flere af dem har trænet med fra tid til anden, og enkelte har endda fået debut i Superligaen.

- Vi er derfor forvisset om, at vi i årene, der kommer, i langt højere grad selv vil forme fremtidens Brøndby-spillere, samtidig med at vi spiller med i toppen af dansk fodbold, siger Troels Bech.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.