Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby køber lynhurtig angriber i Sønderjyske

Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, tror på, at Mikael Uhre med sin hurtighed og energi kan gøre en forskel.

Mikael Uhre rykker fra Sønderjyske til Brøndby.
Mikael Uhre rykker fra Sønderjyske til Brøndby.

Brøndby henter til sommer den 23-årige angriber Mikael Uhre i Sønderjyske.

Angriberen har torsdag underskrevet en kontrakt, der binder ham til Brøndby frem til udgangen af 2022.

Sportsdirektør Troels Bech har i længere tid fulgt Mikael Uhre, og angriberens udvikling har imponeret ham.

»Vi har været meget opsatte på at få ham til klubben, da vi tror på, at han kan gøre en forskel i Brøndby.«

»Mikael har en masse energi og power, og så er han en af de absolut hurtigste i Alka Superligaen, og det passer alt sammen vældig godt til vores spillestil,« siger Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.

»Samtidig er Mikael i denne sæson blevet mere hårdfør og er begyndt at bruge sine 188 centimeter rigtig godt i dueller og nærkampe, og det har løftet hans niveau betragteligt,« tilføjer han.

Mikael Uhre har spillet 70 superligakampe for Sønderjyske og scoret 11 mål for Haderslev-klubben. I den igangværende sæson har han scoret fem gange.

Angriberen er bevidst om, at han skal kæmpe hårdt for at få spilletid i Brøndby-trøjen.

»Jeg er ydmyg, men tror på mig selv og arbejder hårdt for tingene. Jeg skifter til Brøndby, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel,« siger han.

Mikael Uhre var på kontrakt i Sønderjyske frem til sommeren 2019, hvilket betyder, at Brøndby har købt ham fri. Angriberen spiller sæsonen færdig i Sønderjyske og starter op i Brøndby 15. juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.