Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby indtager FCM's fort og snupper førstepladsen

Et hårdtarbejdende Brøndby-hold vandt torsdagens topbrag 1-0 og overtager dermed førstepladsen i Superligaen.

Brøndbys spillere fejrer sejren efter slutfløjt i Alka Superliga-kampen FC Midtjylland mod Brøndby på MCH-Arena i Herning, 1. marts 2018. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Brøndbys spillere fejrer sejren efter slutfløjt i Alka Superliga-kampen FC Midtjylland mod Brøndby på MCH-Arena i Herning, 1. marts 2018. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Herning. Brøndby vandt torsdagens topopgør i Alka Superligaens 23. spillerunde mod FC Midtjylland i Herning med 1-0.

Sejren kom i hus takket være et særdeles hårdtarbejdende udehold. Kampens enlige mål blev sat ind af Kasper Fisker.

Med sejren er Brøndby nu à point med FCM på førstepladsen, men gæsterne overtager positionen som ligaens duks på en bedre målscore.

Det er første gang siden sæsonen 2005/2006, at Brøndby ligger nummer et i Superligaen efter 23 spillerunder.

Nederlaget er samtidig FCM's første på hjemmebane i sæsonen.

Første halvleg blev indledt i et højt tempo og med masser af spil frem ad banen. Efter et chancefyldt første kvarter lykkes det Brøndbys Kasper Fisker at få bolden i nettet.

Flot forarbejde af Hany Mukhtar gjorde det let for den arbejdsomme midtbanespiller at dreje bolden i mål med venstrebenet.

FC Midtjylland havde svært ved at håndtere Brøndbys aggressive genpres i første halvleg. Et korrekt underkendt mål og en appel for straffespark var alt, som det blev til for midtjyderne.

I anden halvleg kom FCM en anelse længere frem på banen, men holdet havde fortsat problemer med at spille chancerne store. Det skal i særdeleshed tilskrives Brøndby-spillerne, som virkede mere opsatte på dagen.

Det aggressive genpres fortsatte i anden halvleg, og Brøndby virkede generelt mere villige til at løbe de ekstra meter opildnet af Brøndby-træner Alexander Zorniger på sidelinjen.

Ti minutter før tid var Hany Mukhtar tæt på at lukke kampen endegyldigt, men en flot redning af Jesper Hansen i FCM-målet forhindrede det.

FCM skal i næste runde forsøge at rejse sig i Silkeborg, mens Brøndby får besøg af OB.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.