Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby-indkøb er skadet i fem måneder

Brøndbys kommende angriber Gustaf Nilsson kommer til at vente i flere måneder, før han får debut for sin klub.

Den svenske angriber Gustaf Nilsson er hentet til Brøndby for at score flere mål i den kommende sæson.

Men Brøndby bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed, da Gustaf Nilsson fredag pådrog sig et brud på en knogle i foden i en kamp for den svenske fodboldklub Falkenberg.

Skaden vil holde Gustaf Nilsson ude i op til fem måneder, og det vil betyde en mulig debut i september.

Inden Gustaf Nilsson udgik med fodskaden, nåede han at vise, hvad Brøndby kan glæde sig til med et flot 1-0-mål i fredagens 2-1-sejr hjemme over de svenske mestre fra IFK Norrköping.

- Det er et brud i foden. Det gør ondt, og foden er i gips, som jeg kommer til at have på i seks uger, siger Gustaf Nilsson til svenske Expressen.

- Vi får at se, hvor lang tid det tager. Det kommer an på, om jeg skal opereres eller ej. Men jeg er ude i omkring fem måneder, siger han.

I fredagens kamp scorede den danske forsvarsspiller Thomas Juel-Nielsen, som er holdkammerat med Gustaf Nilsson, til slutresultatet 2-1 på et hovedstød otte minutter før tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.