Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby fik ørerne i den tyske maskine

Arkivfoto. Brøndby fik ørerne i maskinen, da de torsdag eftermiddag mødte tyske Hoffenheim i en træningskamp. På billedet: Ariel Nuñez
Arkivfoto. Brøndby fik ørerne i maskinen, da de torsdag eftermiddag mødte tyske Hoffenheim i en træningskamp. På billedet: Ariel Nuñez

Brøndby er allerede godt i gang med forberedelserne til forårssæsonen. Og torsdag eftermiddag fik de så testet kampformen, da de spillede træningskamp mod tyske Hoffenheim. Den viste, at der stadig venter meget arbejde forude.

Holdet fra Vestegnen stillede op med en blanding af unge og etablerede spillere, heriblandt Daniel Agger og Teemu Pukki. Men selvom der blot var tale om en træningskamp, så må træner Thomas Frank være utilfreds med, at Brøndby endte med at tabe hele 0-7.

Superliga-holdet fik en skidt start på kampen efter et kvarters spil, da Martin Ørnskov sendte bolden i eget mål. Det skete, da midtbanespilleren afleverede bolden tilbage til Hradecky, og da han ikke ramte bolden, så rullede den i stedet ind i målet.

Hoffenheim nåede også at gøre det til 2-0 kort før pausen.

Thomas Frank valgte at skifte seks spillere ud til anden halvleg, herunder Hradecky, Agger, Dumic, Phiri, Hasani og Laursen. Ind kom i stedet Falkesgaard, Semb, Albrechtsen, Thygesen, Corlu og Szymanowski.

Men det gjorde kun indsatsen værre for Brøndby. Hoffenheim scorede nemlig hele fem gange i anden halvleg, hvoraf de fire sidste mål alle faldt inden for seks minutter. Brøndby fik dog lukket af i kampens sidste kvarter, og de kunne derfor glæde sig over, at nederlaget ikke blev endnu større.

Brøndby-spillerne får mulighed for at vise, at de er bedre, end hvad de viste mod Hoffenheim, når de den 31. januar møder FK Mladá Boleslav i første kamp ved Atlantic Cup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.