Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brasiliens nye landstræner har fokus på VM

Corinthians tidligere træner Tite er som ventet udpeget som manden, der skal føre Brasilien til Rusland.

Rio de Janeiro. Den tidligere Corinthians-træner Adenor Leonardo Bacchi, normalt bare "Tite", er mandag som ventet officielt udnævnt til at stå i spidsen for Brasiliens fodboldlandshold.

I sin første udmelding i det nye job fastslår den 55-årige Tite, at hans hovedopgave er at sikre Brasilien deltagelse ved VM i Rusland i 2018.

De femdobbelte verdensmestre er aktuelt placeret uden for de adgangsgivende pladser i den sydamerikanske kvalifikationsgruppe.

Brasilien har som den eneste nation deltaget i samtlige VM-turneringer siden den første i 1930.

- Fokus er på kvalifikation, fastslår Tite efter sin udnævnelse mandag i Rio de Janeiro ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er ikke i kvalifikationszonen. Jeg tror, at vi klarer det, men naturligvis er der en risiko. Hvis vi ikke indser det, så skjuler vi os for realiteterne. Jeg er her, fordi vi ikke fik resultaterne, tilføjer Tite.

En tredjedel af kampene i kvalifikationsgruppen er spillet, og Brasilien indtager en skuffende sjetteplads. De fire øverste hold kvalificerer sig automatisk til VM i Rusland, mens nationen på femtepladsen skal ud i et interkontinentalt dobbeltopgør om en VM-plads.

I sidste uge meddelte Corinthians, at Tite forlader klubben til fordel for landstrænerposten.

Hans forgænger i det prestigefyldte job, Carlos Dunga, blev tirsdag fyret, efter at Brasilien røg ud af Copa America i det indledende gruppespil, da holdet tabte til Peru, som i stedet gik videre sammen med Ecuador.

Det var første gang siden 1987, at Brasilien måtte rejse hjem fra Copa America efter det indledende gruppespil.

Blamagen efterfulgte skuffelsen ved VM på hjemmebane i 2014, hvor Brasilien i semifinalen tabte 1-7 til Tyskland.

Tite kommer på sin første alvorlige opgave 2. september, når Brasilien på udebane møder Ecuador i den sydamerikanske kvalifikationsgruppe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.