Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brasiliens første grand slam-vinder i kvindetennis er død

Maria Bueno blev i 1959 den første sydamerikanske kvinde til at vinde singlerækken i Wimbledon.

Sao Paulo. Den brasilianske tennislegende Maria Bueno, som vandt syv grand slam-titler i 1950'erne og 1960'erne, er død efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 78 år.

Maria Bueno, der på grund af sin elegante spillestil ofte blev omtalt som "tennisballerinaen", er med sine mange titler Sydamerikas mest succesfulde tennisspiller nogensinde.

I 1959 tog berømmelsen fart, da hun som den første sydamerikaner vandt kvindernes singlerække i Wimbledon. To måneder senere gentog hun bedriften i US National Championship, forløberen til den nuværende US Open.

I alt nåede hun at vinde 19 titler i grand slam-turneringer. Deriblandt tre singletitler i Wimbledon samt fire i US National Championship.

- I min æra var tennis fuldstændigt amatør. Jeg ville kun medbringe to ketsjere til e turnering, og præmien for at vinde Wimbledon var et værdibevis til en værdi af 15 pund, sagde hun i et interview i 2015.

- Men gennem sporten fik jeg oplevelser, som penge ikke kan købe. Jeg mødte endda paven og prinsesse Diana.

Maria Bueno blev i 1978 optaget i International Tennis Hall of Fame. Efter sin aktive karriere fungerede hun i mange år som tenniskommentator.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.