Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boston bryder NBA-mestres sejrsstime efter stort comeback

Cleveland Cavaliers førte med 21 point langt inde i kampen, men måtte se sig slået i sidste sekund.

Boston Celtics' Avery Bradley, til højre i billedet, afgjorde kampen mod Cleveland Cavaliers i sidste sekund på en trepointsscoring. Scanpix/Jason Miller
Boston Celtics' Avery Bradley, til højre i billedet, afgjorde kampen mod Cleveland Cavaliers i sidste sekund på en trepointsscoring. Scanpix/Jason Miller

De forsvarende NBA-mestre, Cleveland Cavaliers, glemte at snøre sækken hjemme i Quicken Loans Arena, da de tog imod Boston Celtics i tredje kamp af finaleserien i Eastern Conference søndag aften.

Cleveland var ubesejret i slutspillet og havde vundet de to foregående opgør overbevisende i Boston. Alt så også ud til at gå efter planen søndag, da Cleveland førte med 21 point inde i tredje periode.

Men Boston Celtics, der var uden point guard Isaiah Thomas, viste, at det ikke er tilfældigt, at holdet sluttede på førstepladsen i grundspillet.

Således formåede holdet at reducere forspringet til fem point ved udgangen af tredje periode.

Og med knap seks minutter tilbage af kampen kunne Marcus Smart udligne på en trepointsscoring.

Godt et minut senere kunne Kelly Olynyk bringe udeholdet foran.

Afslutningen af kampen blev derfor en gyser, hvor Boston Celtics trak det længste strå, da Avery Bradley sænkede sit forsøg bag trepointslinjen med et enkelt sekund tilbage af kampen.

Kampen sluttede dermed 111-108 til Boston Celtics.

Cleveland Cavaliers havde indtil søndagens kamp vundet 13 slutspilskampe i træk.

Nederlaget skyldtes et veloplagt Boston Celtics-hold, hvor Marcus Smart førte an med 27 point.

Samtidig havde hjemmeholdets store profil LeBron James en dårlig dag med blot 11 point og seks tabte bolde i angrebet.

- Det er stor manifestation af drengene. De er meget modstandsdygtige. Det er en fornøjelse at være træner for dem, fordi der aldrig bliver peget fingre, siger Boston Celtics' træner, Brad Stevens.

Cleveland Cavaliers fører nu serien med 2-1, inden de to hold igen mødes i Cleveland tirsdag aften lokal tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.