Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester: Golfturnering giver Silkeborg 100 millioner

Silkeborg kan tjene mange millioner kroner på, at Lars Larsen næste år rykker sin golfturnering til byen.

Thomas Bjørn skal næste år svinge køllen i Silkeborg, hvor golfspilleren er opvokset.
Thomas Bjørn skal næste år svinge køllen i Silkeborg, hvor golfspilleren er opvokset.

Beslutningen om at flytte European Tour-turneringen Made in Denmark fra Himmerland til Silkeborg i 2018 vil betyde indtægter for lokalsamfundet på mange millioner kroner.

Silkeborg-borgmester Steen Vindum vurderer, at byen brutto kan tjene 100 millioner kroner på begivenheden, som dynekongen Lars Larsen står for.

»Jeg er utrolig glad for, at vi er lykkedes med at trække Made in Denmark til Silkeborg.«

»Hvis alt flasker sig, forventer vi op mod 100.000 gæster og en bruttoindkomst til lokalområdet på omkring 100 millioner kroner,« siger Vindum i en pressemeddelelse.

Silkeborg Ry Golfklub dannede tirsdag rammen, da nyheden om at European Tour-turneringen rykker til Silkeborg efter fire år på det Lars Larsen-ejede Himmerland Golf & Spa Resort.

De første tre udgaver af Made in Denmark resulterede i rundt regnet 250.000 tilskuere tilsammen.

En effektanalyse gennemført af Aalborg Universitet efter 2016-udgaven af Made in Denmark viste, at de mange golfturister genererede en merindtægt i det nordjyske lokalsamfund på godt 62 millioner kroner.

Det er indtægter, der i 2018 vil tilfalde det midtjyske område med Silkeborg som omdrejningspunkt.

»Silkeborg bliver sat på det internationale landkort, og vi sætter handling bag ønsket om, at Silkeborg er Danmarks outdoor-hovedstad.«

»Silkeborg er partner i den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017, og jeg ser Made in Denmark som en fortsættelse i 2018 af det gode samarbejde med de øvrige østjyske kommuner,« siger Vindum.

Foruden mange tusinde overnatninger på hoteller i Silkeborg-, Skanderborg- og Aarhus-området, vil områdets turistattraktioner og golfklubberne i Golf Gudenå tjene penge på eventen.

De professionelle spillere skal kæmpe om 1,8 millioner euro (omkring 13 millioner kroner) i præmiepenge.

I år afholdes turneringen som planlagt i Himmerland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.