Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boonen missede den sidste triumf: Dejligt det er slut

Tom Boonens sidste cykelløb endte med en 13.-plads i Paris-Roubaix, som belgieren har vundet fire gange.

Nu er det slut. 36-årige Tom Boonen har kørt sit sidste løb som professionel. Scanpix/Bernard Papon
Nu er det slut. 36-årige Tom Boonen har kørt sit sidste løb som professionel. Scanpix/Bernard Papon

Drømmen var at slutte karrieren med en femte og sidste rekordtriumf i Paris-Roubaix.

Sådan gik det ikke for den belgiske cykelstjerne Tom Boonen (Quick-Step), der søndag lod sig pensionere med en 13.-plads i den franske brostensklassiker.

Sejren gik i stedet til landsmanden Greg Van Avermaet (BMC), og Boonen er trods alt godt tilfreds med cykelkarrierens sidste dag.

- De sidste uger har været en rutsjebanetur af følelser.

- Alle virker glade for hvert eneste minuts cykelløb, jeg har givet dem - også selv om jeg ikke vandt, siger Tom Boonen.

- Det var svært i dag. Og meget varmt, tilføjer den 36-årige belgier.

Tom Boonen har gennem karrieren vundet mere end 100 cykelløb. Sejrene tæller blandt andet en VM-triumf i 2005, tre sejre i Flandern Rundt og fire i Paris-Roubaix.

Netop Paris-Roubaix er noget særligt for belgieren, og derfor skulle det hele slutte her.

- Det er i min optik det bedste løb i verden. Jeg elsker det. Min tid var også kommet. Den følelse har jeg haft siden sidste år.

- Jeg er stadig i stand til at køre godt, og hvis jeg er motiveret, så kunne jeg også gøre det godt til VM. Men tiden er inde, og jeg er glad for, at det er nu, siger han.

Holdkammeraten Zdenek Stybar kørte en andenplads hjem på velodromen i Roubaix.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.