Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boksemester vinder comeback efter dopingkarantæne

Tyson Fury havde let spil i sin første kamp siden november 2015. Nu skal han bygges op til VM-kampe.

Tyson Fury fik en påtale for at spille op til publikum, da han besejrede sin albanske modstander i comebacket i Manchester. Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tyson Fury fik en påtale for at spille op til publikum, da han besejrede sin albanske modstander i comebacket i Manchester. Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Manchester. Den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning Tyson Fury vandt natten til søndag i sit comeback efter to et halvt års kamppause.

Briten besejrede i Manchester albaneren Sefer Seferi, som opgav at komme ud til femte runde i en kamp, som internationale medier beskriver som begivenhedsfattig.

Fury fik undervejs en henstilling for at klovne i ringen, hvilket den 29-årige brite tilskrev modstanderens begrænsede lyst til at udfordre ham på nævekamp.

- Han kom ikke for at kæmpe, han kom for at løbe rundt i ringen, lød det fra Fury.

- Han var lille og let. Men han gav mig nogle få runder, som jeg er glad for.

- Jeg kunne have slået ham ud i første runde, men hvad ville det have hjulpet? Jeg fik fire runder og noget tv-tid, sagde briten, der nu er noteret for 26 sejre i lige så mange kampe.

Kampen var Furys første, siden han i november 2015 siden tog VM-titlen fra Wladimir Klitschko.

Siden har han afsonet en to år lang dopingdom for brug af steroider og har kæmpet mod depression og stofmisbrug.

Promoter Frank Warren satser på, at Fury kan kæmpe sig tilbage til den absolutte verdenselite.

- Målet er at gøre ham klar til en VM-kamp så hurtigt som muligt, siger Warren.

Efter planen skal Fury i ringen igen 18. august på Windsor Park i den nordirske hovedstad, Belfast.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.