Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boilesen om FCK's CL-exit: Det kommer til at gøre ondt

FCK-spilleren var skuffet, efter at Qarabag sendte de danske mestre ud i Champions League-kvalifikationen.

København. FC København gik onsdag aften glip af det både sportsligt og økonomisk særdeles attraktive Champions League-gruppespil.

En 2-1-sejr hjemme over Qarabag fra Aserbajdsjan var ikke nok, fordi modstanderne havde vundet den første kamp med 1-0 på hjemmebane.

Qarabag gik således videre på reglen om flest scorede mål på udebane, og ærgrelsen over Champions League-exitten er stor i FCK-lejren.

- Det kommer til at gøre ondt i et stykke tid.

- Det er fint at spille i Europa League, men alle vil gerne spille med i Champions League. Det er en hård nød at få i hovedet, siger FCK-forsvareren Nicolai Boilesen til TV3+.

FCK skal i stedet spille med i Europa League-gruppespillet.

FCK kom foran kort før pausen ved Federico Santander, men midt i anden halvleg fik Qarabag udlignet.

Dermed skulle FCK vinde 3-1 for at gå videre, og det lykkedes kun at score yderligere et mål ved Andrija Pavlovic.

Det kom til at bide FCK i haserne, at klubben ikke havde fået scoret et mål i den første kamp i Aserbajdsjan.

- Eftersom vi ikke scorede dernede, blev det svært, så skulle vi lave tre mål.

- Selv om vi pressede på de sidste 20 minutter, fik vi aldrig den store chance, vi burde have haft, siger Nicolai Boilesen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.