Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bødkers baghånd kickstarter San Joses 7-2-storsejr i NHL

Den danske forward blev noteret for et point, da San Jose Sharks slog Chicago Blackhawks i NHL.

Mikkel Bødker (med nummer 89) under en kamp tidligere på året i NHL. Danskeren leverede en assist, da San Jose vandt stort over Chicago. Scanpix/Stan Szeto/arkiv
Mikkel Bødker (med nummer 89) under en kamp tidligere på året i NHL. Danskeren leverede en assist, da San Jose vandt stort over Chicago. Scanpix/Stan Szeto/arkiv

San Jose. San Jose Sharks og danske Mikkel Bødker fortsætter den gode form med en 7-2-sejr på hjemmebane over Chicago Blackhawks i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Danskeren havde en stav med i sejren, da han med en assist til 2-1-målet lavede sit 26. point i sæsonen. Bødker er noteret for 12 scoringer og 14 assister.

Chicago bragte sig foran 1-0, før San Jose scorede de næste syv mål. Den danske assist faldt ved stillingen 1-1, på et tidspunkt hvor Chicago ellers spillemæssigt var godt med i kampen.

Bødker modtog pucken tæt ved mål, vendte hurtigt rundt og lagde pucken perfekt til rette for Logan Couture, der sikkert satte den ind i Chicago-målet.

San Jose bragte sig yderligere foran 3-1 og 4-1 inden for de første fem minutter af anden periode. Før perioden var slut, stod der 6-1 til værterne.

Tredje periode var en rolig affære, hvor San Jose scorede til 7-1, før Chicago reducerede få sekunder før slutningen.

Efter en sløj periode i starten af sæsonen har San Jose Sharks fået spillet sig tilbage i kampen om slutspilspladserne i NHL.

Holdet ligger efter 64 kampe i den pæne ende af den meget tætte Western Conference med 79 point. Der spilles 82 kampe i NHL's regulære sæson.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.