Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bødker får kæmpekontrakt af NHL-finalisterne San Jose

Der er gang i svingdøren for danskerne i NHL. Fredag har både Frans Nielsen og Mikkel Bødker skiftet klub.

Mikkel Bødker i aktion for Arizona. 26-årige Bødker skiftede for kun få måneder siden fra Arizona Coyotes til Colorado Avalanche, men den rejselystne dansker skal nu fremover slå sine folder i Californien. Reuters/Rick Scuteri
Mikkel Bødker i aktion for Arizona. 26-årige Bødker skiftede for kun få måneder siden fra Arizona Coyotes til Colorado Avalanche, men den rejselystne dansker skal nu fremover slå sine folder i Californien. Reuters/Rick Scuteri

San Jose. Den lynhurtige danske wing Mikkel Bødker har skrevet en kontrakt med sæsonens Stanley Cup-finalister fra San Jose Sharks.

Ishockeyklubben er blevet enig med danskeren om en kontrakt, der har en samlet værdi af 16 millioner dollar. Det fremgår af klubbens hjemmeside.

26-årige Bødker skiftede for kun få måneder siden fra Arizona Coyotes til Colorado Avalanche, men den rejselystne dansker skal nu fremover slå sine folder i Californien.

San Jose Sharks betaler Mikkel Bødker fire millioner dollar om året i de næste fire sæsoner. I NHL-sammenhæng er der ikke tale om et bemærkelsesværdigt beløb, men Bødker kan alligevel glæde sig over at blive en af Danmarks bedst betalte sportsstjerner.

Bødker har spillet 463 NHL-kampe og lavet 225 point. I den netop afsluttede sæson lavede københavneren samlet 51 point i 80 kampe.

Tidligere på dagen kom det frem, at også danske Frans Nielsen skifter klub. I de kommende seks år spiller han for Detroit Red Wings.

Med skiftet til Detroit forlader Frans Nielsen dermed New York Islanders, hvor han har spillet i de seneste ti sæsoner. Til gengæld bliver han den bedst betalte dansker i NHL med gennemsnitligt 5,25 millioner dollar i årsløn.

I juni skiftede også den danske målmand Frederik Andersen klub.

Danskeren bliver betragtet som en af de bedste målmænd i ligaen, og han fik da også en stor lønstigning med sit skifte fra Anaheim Ducks til Toronto Maple Leafs. Danskeren tjener nu omkring fem millioner dollar om året.

Også Lars Eller skiftede i juni klub fra Montreal Canadiens til Washington Capitals.

Den danske svingdør i NHL er dog ikke kun åben for nuværende stjerner. I juni blev tre nye, unge danske ishockeytalenter valgt i den såkaldte NHL-draft, hvor klubberne i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, på skift sikrer sig rettighederne til at skrive kontrakt med fremtidens spillere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.