Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boe og Mogensen stækker kinesere i Singapore-triumf

Herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen tog søndag årets første Super Series-sejr ved Singapore Open.

Femteseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen viste storspil i finalen ved Singapore Open. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger
Femteseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen viste storspil i finalen ved Singapore Open. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger

Det blev til to danske triumfer ved Super Series-turneringen Singapore Open, da Carsten Mogensen og Mathias Boe gjorde damedoublen kunsten efter og sejrede i finalen.

Den erfarne herredouble var overlegen i kampen mod de fjerdeseedede kinesere Li Junhui og Liu Yuchen og vandt finalen med 21-13, 21-14.

Det var de femteseedede danskeres første Super Series-sejr i 2017. I 2016 blev det til en enkelt sejr i Frankrig, efter at Carsten Mogensen var kommet tilbage efter sin operation i hjernen.

Sejren i Singapore var parrets 15. Super Series-titel i karrieren.

Danskerne kom flyvende ud til første sæt og gik i front med 5-1.

Generelt var Boe og Mogensen i god kontrol i indledningen af kampen, og ved opholdet midtvejs i første sæt var føringen på 11-7.

Kineserne blev holdt i et taktisk jerngreb gennem hele første sæt, hvor danskerne især fik Liu Yuchen til at se skidt ud flere gange.

Fra 16-10 var det kun et spørgsmål om sætsejrens størrelse i dansk favør. Den endte på sikre 21-13.

Andet sæt blev mere lige, men danskerne virkede meget rolige, og trods svære vindforhold, som kostede nogle point, holdt Boe og Mogensen et lille overtag i spillet.

Fra 11-10 midtvejs i sættet rykkede det danske par fra.

Den smalle føring blev vekslet til 15-11, og herfra kørte Boe og Mogensen sikkert titlen i land med 21-14.

Tidligere lørdag vandt Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen damedouble-finalen i turneringen.

Dermed er Danmark oppe på tre Super Series-sejre i år efter Viktor Axelsens sejr i Indien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.