Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boe og Mogensen fuldender dansk succesdag i Kina

Mathias Boe og Carsten Mogensen skal søndag møde verdensetterne i finalen i China Open.

ARKIVFOTO 2016 af Carsten Mogensen (tv) og Mathias Boe (th)
ARKIVFOTO 2016 af Carsten Mogensen (tv) og Mathias Boe (th)

Søndag er der dansk deltagelse i tre ud af fem finaler i Super Series Premier-turneringen China Open i Fuzhou.

Herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt sin semifinale over de useedede indonesere Mohammad Ahsan og Rian Agung Saputro med 22-20, 21-12 og er klar til finalen.

Dermed gjorde Boe og Mogensen herresinglen Viktor Axelsen og mixeddoublen med Christinna Pedersen og Mathias Christiansen kunsten efter. I timerne forinden herredoublen havde de også spillet sig i finaler.

For Boe og Mogensens vedkommende bliver finalen det ypperste inden for herredouble. Her venter nemlig et opgør mellem verdensranglistens nummer et og to.

Verdensetterne Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo blev tidligere lørdag klar til finalen med en sejr i to sæt.

I semifinalen tog Boe og Mogensen sig knebent af første sæt med 22-20.

Det gav danskerne et godt afsæt til andet sæt, og det blev hurtigt vekslet til en føring. Selv om indoneserne opnåede en stime på fire point i træk, blev sættet ikke for alvor spændende.

11-9 blev til 17-9, og så var kampen afgjort.

Tidligere i år har Boe og Mogensen vundet Super Series-turneringer i Singapore og Korea.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.