Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjørn holder øje med Olesen i Beijing

Golfspillerne Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard gik torsdag stabile runder i kinesiske Beijing.

Thorbjørn Olesen indledte ganske stabilt i kinesiske Beijing torsdag. Arkivfoto. Scanpix/Str
Thorbjørn Olesen indledte ganske stabilt i kinesiske Beijing torsdag. Arkivfoto. Scanpix/Str

Efter sidste uges ottendeplads i kinesiske Shenzhen indledte Thorbjørn Olesen torsdag med at spille i en ny European Tour-turnering i landet.

Denne gang er Olesen rykket til Beijing og Volvo China Open, og her begyndte den danske golfspiller lidt mere stilfærdigt end i sidste uge.

Med en runde i 71 slag - et enkelt slag under banens par - deler Olesen en placering som nummer 41 med blandt andre landsmanden Lucas Bjerregaard.

- Ikke den bedste indsats fra mig i dag. Der er plads til forbedringer i morgen, skriver Olesen på Twitter.

Olesen lavede undervejs tre birdies og to bogeys, mens Bjerregaards åbningsrunde bestod af tre birdies og en dobbeltbogey.

De to danskere er begge otte slag efter den førende franskmand, Alexander Lévy, som kun brugte 63 slag.

Også Thomas Bjørn er også med i Beijing, og han befinder sig lidt længere nede i feltet efter en runde i 74 slag.

Bjørn har kun spillet fire turneringer siden september på grund af skader, og han fokuserer også meget på, at han skal være Ryder Cup-kaptajn i 2018.

- Jeg kender mange af spillerne godt allerede, men man kan aldrig få for meget information i min situation, siger Bjørn til europeantour.com.

Olesen er et godt bud på en af de spillere, som kunne komme i spil til Ryder Cup, men det nævner Bjørn ikke noget om.

- Så det er rart at kunne se dem spille uden at putte pres på dem. For det er ikke det, det handler om.

- Jeg ved, hvad de er i stand til som golfspillere, men det handler om at lære dem lidt bedre at kende, forklarer Bjørn.

Lasse Jensen deltager som den fjerde og sidste dansker i turneringen, men er placeret i den helt tunge ende med en runde i 76 slag - fire over banens par.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.