Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjørn er med fremme og ung sydafrikaner imponerer

Thomas Bjørn leverede en god anden runde ved Made in Denmark. En ung debutant overtog førstepladsen.

Thomas Bjørn har gennem sin karriere vundet 15 European Tour-turneringer. Den seneste i 2013 ved Nedbank Golf Challenge Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Bjørn har gennem sin karriere vundet 15 European Tour-turneringer. Den seneste i 2013 ved Nedbank Golf Challenge Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thomas Bjørn har de seneste dage insisteret på, at han ikke nødvendigvis var til European Tour-turneringen Made in Denmark for at spille med om sejren.

Det ændrer dog ikke på, at han fredag gik anden runde tre slag under par. Undervejs lavede han fire birdies. Samme antal, som han lavede torsdag.

Dermed er Bjørn samlet fem slag under par efter to runder, og det synes med stor sikkerhed at sikre ham adgang til weekendens finalerunder, selv om mange spillere fortsat er i gang med fredagens anden runde.

»Det var en god dag. Jeg kunne have være gået rundt et par slag bedre, men jeg kunne også være gået rundt et par slag dårligere,« siger Bjørn.

Trods to stabile runder, vil han ikke begynde at tænke på, hvad det kan blive til i tredje runde. Han holder i stedet fokus på sin rolle som Ryder Cup-kaptajn.

»Vi tager en dag af gangen. Vi går ud og spiller i morgen og så ser vi, hvor langt det holder.«

»Jeg er Ryder Cup-kaptajn, så jeg kan ikke rigtig tillade mig at lukke mig ind i en boks, som jeg gjorde for fem-seks år siden. Resultatet er mere irrelevant, end det nogensinde har været,« siger Bjørn.

Mens Thomas Bjørn var på banen, imponerede den blot 24-årige sydafrikaner Christiaan Bezuidenhout.

Han gik anden runde i 65 slag, hvilket er syv slag under par. Han gik første runde i 66 slag, og derfor indtager han lige nu førstepladsen med en score i 13 slag under par.

Han spiller sin første sæson på European Tour, og har aldrig deltaget i Made in Denmark før.

»Jeg har spillet solidt de seneste måneder. Jeg fik en god start. Normalt er jeg en meget konservativ spiller, men jeg spillede mere aggressivt i dag,« siger Bezuidenhout.

Lidt over halvdelen af spillerne begyndte fredag formiddag. Resten begynder fredag eftermiddag, og derfor vil der ske forskydninger i tabellen inden lørdagens tredje runde.

Når spillerne er færdige fredag, vil det stå klart, hvilke spillere der klarer cuttet. De spillere, der klarer cuttet, spiller tredje runde lørdag og fjerde runde søndag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.