Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjerregaard holder birdiefest og slår amerikaner ud

Der var klasseforskel, da Lucas Bjerregaard gik sikkert videre i en knockoutturnering i Tyskland.

Lucas Bjerregaard er videre i European Tour-turneringen Paul Lawrie Match Play. Scanpix/Dominique Faget/arkiv
Lucas Bjerregaard er videre i European Tour-turneringen Paul Lawrie Match Play. Scanpix/Dominique Faget/arkiv

Bad Griesbach. Lucas Bjerregaard viste flot spil, da den danske golfspiller gik videre til anden runde i European Tour-turneringen Paul Lawrie Match Play.

Med seks birdies i træk fra Lucas Bjerregaard kunne den 12.-seedede amerikaner Daniel Im trods stabilt spil ikke stille meget op.

Med fire huller tilbage var Lucas Bjerregaard foran med hele seks huller, og dermed kunne duellanterne gå tidligt i klubhuset i tyske Bad Griesbach.

26-årige Lucas Bjerregaard blev samtidig den første deltager til at gå videre i knockout-turneringen, hvor i alt 64 spillere er med.

Efter otte af banens 18 huller lignede det ellers en tæt affære. Daniel Im var kommet foran med en birdie på femte hul, og Lucas Bjerregaard svarede tilbage med en birdie på hul seks.

Fra hul 9 til 14 leverede Lucas Bjerregaard dog yderligere seks birdies. I træk. Og uden amerikansk modsvar. Og så var kampen afgjort.

Også Lasse Jensen deltager i turneringen. Den 32-årige dansker møder torsdag eftermiddag i første runde tyskeren Alexander Knappe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.