Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bendtner headede Rosenborg på vinderkurs i ligadebut

Nicklas Bendtner scorede til 1-0 i sin ligadebut for Rosenborg, der åbnede den norske liga med en hjemmesejr.

Den danske angriber Nicklas Bendtner kom søndag aften på måltavlen i sin første ligakamp for norske Rosenborg.

Bendtner åbnede scoringen, da Rosenborg med en hjemmesejr på 3-0 over Odd fik en perfekt start på 2017-sæsonen i den bedste norske fodboldrække.

Bendtner fik en halv time på banen og leverede en assist, da Rosenborg onsdag vandt den norske Super Cup, og søndag havde træner Kåre Ingebrigtsen fundet plads til Bendtner i startopstillingen.

Efter 56 minutter fik Bendtner Lerkendal Stadion i ekstase med målet til 1-0.

Paal Andre Helland serverede en bold fra højre, og ved bageste stolpe steg danskeren til vejrs og headede bolden ind i modsatte side af målet. Et flot mål.

»Det var en perfekt debut. At score foran fansene på hjemmebane var perfekt. Vi fik det ikke til at fungere i første halvleg, men vi fik det vendt med tre mål efter pausen.«

»Jeg trives godt her,« siger Bendtner til Eurosport ifølge nyhedsbureauet NTB.

Modstanderens træner mente, at Bendtner udgjorde forskellen på de to hold.

»Rosenborg har en klasseangriber, der formåede at score. Vi var strålende, indtil Bendtner viste, at han sandsynligvis er bedre end de øvrige spillere i Eliteserien,« siger Dag-Eilev Fagermo.

1-0-målet satte for alvor gang i hjemmeholdet, der øgede mindre end to minutter senere, igen med en dansker i fokus.

Rosenborg-anfører Mike Jensen sendte bolden ind foran mål, hvor den tidligere Brøndby-forsvarer Fredrik Semb Berge i forsøget på at cleare i stedet scorede selvmål.

Godt 20 minutter før tid blev det så 3-0 på en fremragende scoring af Milan Jevtovic. Den serbiske lejesvend tog et par træk ved kanten af feltet og sparkede bolden i modsatte hjørne fra en spids vinkel.

Både Bendtner og Mike Jensen fik fuld spilletid i opgøret, mens forsvarsspilleren Jacob Rasmussen sad på bænken i hele kampen.

Seks norske ligakampe var på programmet søndag, og det blev til endnu en danskerscoring i opgøret mellem Strømsgodset og Haugesund.

Frederik Gytkjær bragte udeholdet på 1-0 efter bare et minut, men Strømsgodset sejrede alligevel 3-1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.