Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bendtner efter flot mål i topkamp: Det havde vi trænet

Den danske Rosenborg-spiller var efter sin scoring mod Sarpsborg tilfreds med både resultatet og spillet.

Nicklas Bendtner kom på måltavlen mod Sarpsborg. Scanpix/Nesvold, Jon Olav
Nicklas Bendtner kom på måltavlen mod Sarpsborg. Scanpix/Nesvold, Jon Olav

Sarpsborg. Nicklas Bendtner stod for en flot scoring til 1-0 tidligt i kampen, da Rosenborgs norske fodboldmestre mandag aften vandt topopgøret ude mod Sarpsborg 08 med 2-1.

Danskeren fik i løb tæmmet en lang fremlægning fra klubkammeraten Anders Konradsen, hvorefter Bendtner sendte sin tredje ligascoring for Rosenborg i mål med en yderside højt i målet.

- Vi har trænet hele ugen på at prøve at være mere boldfaste og få bolden i bagrummet. Konradsen så en god mulighed, og jeg lavede et godt løb.

- Det var noget, vi havde trænet, så det var et godt mål, siger Nicklas Bendtner til Rosenborgs hjemmeside.

Danskeren kom dermed på scoringstavlen for første gang i fire ligakampe.

29-årige Nicklas Bendtner er både tilfreds med sejren og spillet.

- Vi kom frem til gode chancer, og vi fik spillet meget mere fremadrettet.

- Folk var meget mere positive omkring at få bolden fremad, så vi fungerede meget bedre som hold. Det var rigtig fedt at se, at vi virkelig var et hold hele vejen igennem, siger han.

Danskeren blev taget ud efter 70 minutter, og ti minutter senere blev der scoret to mål og uddelt et rødt kort inden for få minutter.

Sarpsborg fik først udlignet, hvorefter Rosenborg først scorede og dernæst blev ramt af et direkte rødt kort.

- Det var hektisk. Milan (Jevtovic, red.) fik et rødt kort, som nok var korrekt set i bakspejlet.

- Vi kom under pres, men vi ved, at vi har hurtige folk oppe foran, der kan spille fodbold.

- Da Sarpsborg scorede, gik vi op og svarede igen med det samme. Det er et tegn på høj klasse, så det er vi godt tilfredse med, siger Nicklas Bendtner.

Rosenborg topper Eliteserien i Norge med 16 point for seks kampe.

Sarpsborg er nummer to med 12 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.