Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Belgiens målmand hylder Eden Hazard efter flot EM-kamp

Thibaut Courtois mener efter 4-0-sejren over Ungarn, at Eden Hazard på sine gode dage er verdens bedste.

Eden Hazard (tv.) scorede et mål og lagde op til et andet mod Ungarn ved EM. Scanpix/Emmanuel Dunand
Eden Hazard (tv.) scorede et mål og lagde op til et andet mod Ungarn ved EM. Scanpix/Emmanuel Dunand

Toulouse. Eden Hazard var en af kampens dominerende skikkelser, da Belgien søndag aften viste, hvorfor holdet af mange regnes blandt favoritterne ved EM i Frankrig.

Chelsea-stjernen, der har haft problemer med at finde storformen, indtog med et mål og et flot måloplæg en afgørende rolle, da Belgien efter en god kamp vandt hele 4-0 over Ungarn i ottendedelsfinalen i Toulouse.

- Hvis han har det godt, er han den bedste i verden, siger Belgiens målmand, Thibaut Courtois, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Målmanden, der også spiller i Chelsea, er kun moderat utilfreds med én ting efter kampen mod Ungarn.

- Det eneste, vi måske kunne have gjort en smule bedre, var at afgøre kampen tidligere, siger Thibaut Courtois.

Belgien havde store muligheder i den chancerige kamp, hvor også Ungarn var tæt på flere gange trods spillemæssig underlegenhed.

12 minutter før tid spillede Eden Hazard sig selv fri med en smart detalje, og hans oplæg blev sendt i mål af indskiftede Michy Batshuayi.

Minuttet efter scorede Eden Hazard selv til 3-0 med et godt skud, hvorefter han lod sig udskifte.

25-årige Eden Hazard holder benene på jorden før fredagens kvartfinale mod Wales.

- Vi er bare lykkelige. Det er endnu for tidligt at tænke videre. Vi tager det fra kamp til kamp, men vi har kvaliteterne til at komme langt, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mens Belgien blev nummer to i sin gruppe efter Italien, vandt Ungarn sin gruppe foran Island, Portugal og Østrig.

Ungarns landstræner, tyske Bernd Storck, er tilfreds med sit hold, der overraskede mange positivt under EM med målsøgende fodbold.

- Vi kan se fremtiden i møde med rank ryg, holdet har vist karakter. Vi har gjort folk i Ungarn lykkelige, siger Bernd Storck.

Ungarn havde før EM ikke været med ved en stor slutrunde siden VM i Mexico i 1986.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.