Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Belgien holder backup klar til VM

Vincent Kompany døjer med en skade, og det får Belgiens landstræner til at gøre brug af mulighed for backup.

Den belgiske landstræner Roberto Martinez (i jakkesæt) frygter, at Vincent Kompany (nummer 4) ikke når at blive klar til VM. Bruno Fahy/arkiv/Ritzau Scanpix
Den belgiske landstræner Roberto Martinez (i jakkesæt) frygter, at Vincent Kompany (nummer 4) ikke når at blive klar til VM. Bruno Fahy/arkiv/Ritzau Scanpix

Mandag var deadline for den endelige indsendelse af truppen på 23 spillere for sommerens VM-nationer. Men hos Belgien har man udtaget 24 mand.

Det skyldes, at Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) regler ifølge den belgiske landstræner Roberto Martínez giver mulighed for, at man kan have en backup udtaget, som kan erstatte en anden spiller indtil 24 timer før første kamp.

Belgiernes forsvarsstjerne Vincent Kompany døjer med en skade, hvis omfang endnu ikke kendes og derfor truer hans VM-deltagelse.

Laurent Ciman fra Los Angeles FC figurer derfor stadig i Belgiens trup og er klar til at træde ind, hvis Kompany ikke kommer sig.

- Vi vil gøre brug af reglerne for at kunne udskyde en beslutning som denne, siger Roberto Martínez ifølge Reuters i forbindelse med udtagelsen.

Åge Hareide udtog søndag den endelige danske trup til VM, og her blev Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland valgt fra, da lægestaben skønnede, at de to ikke ville blive klar til den første kamp ved VM.

32-årige Vincent Kompany er sikker starter for såvel Belgien som Manchester City, når han er klar, men han har de seneste år døjet med mange skader.

Indtil mandag bestod Belgiens trup af 28 spillere, men målmand Matz Sels, forsvarsspillerne Christian Kabasele og Jordan Lukaku samt angriberen Christian Benteke blev skåret fra.

Belgien spiller første kamp ved VM i Rusland 18. juni, hvor Panama er modstanderen. Derefter venter Tunesien og England.

Danmark skal i aktion 16. juni mod Peru.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.