Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bayern vil plukke tysk landsholdsspiller i Schalke

Leon Goretzka vil de næste dage beslutte sig for, om han vil spille i Bayern München, siger Bayern-formand.

Leon Goretzka (til venstre) er en ønsket mand i Bayern München. Scanpix/Thomas Frey
Leon Goretzka (til venstre) er en ønsket mand i Bayern München. Scanpix/Thomas Frey

München. Bayern München har gennem mange år haft for vane at hente de største stjerner i den tyske Bundesliga.

Nu kan den næste profil meget vel være på vej til mesterholdet fra Sydtyskland.

Bayern München forsøger at lokke den tyske landsholdsspiller Leon Goretzka væk fra Schalke 04, hvor han har kontraktudløb til sommer.

Bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge bekræfter interessen i Goretzka, men den 22-årige midtbanespiller har endnu ikke besluttet sig.

- Man er først nået til enighed, når kontrakten er underskrevet, og den medicinske undersøgelse er klaret. Så langt er vi ikke nået, siger Rummenigge til tv-stationen Sky.

Formanden har dog hørt, at Goretzka vil træffe en beslutning i løbet af de næste dage.

Karl-Heinz Rummenigge mener, at det er Bayern Münchens pligt at jagte en tysk spiller med Leon Goretzkas kvaliteter.

- Det er en spiller, som har haft ekstremt mange muligheder. Barcelona, Real Madrid, Juventus og Manchester United har forhørt sig - alle topklubber i Europa.

- Det er derfor helt naturligt og normalt, at topklubben i Tyskland, Bayern München, er interesseret i denne spiller. Det er vores opgave, mener Rummenigge.

Leon Goretzka har spillet 12 landskampe for Tyskland og scoret seks mål.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.