Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bayern München udnytter rivalers bommerter med sene mål

Den danske målmand Martin Hansen stod en god kamp for Ingolstadt, som dog tabte 0-2 hjemme til Bayern München.

Bayern München var tæt på at smide point ude mod Ingolstadt og den danske målmand Martin Hansen, men det endte med en 2-0-sejr på to meget sene scoringer.

Arturo Vidal og Arjen Robben scorede de to mål for sydtyskerne i kampens døende minutter.

Og det blev en ekstra god weekend for Bayern München, da ingen af topholdets rivaler magtede at hente point.

Tværtimod tabte de tre nærmeste forfølgere, RB Leipzig, Borussia Dortmund og Eintracht Frankfurt alle, så Bayern München udbyggede føringen i Bundesligaen.

Bayern München har 49 point efter 20 kampe. Leipzig har 42 point på andenpladsen. Frankfurt har 35 point på tredjepladsen, mens Dortmund halter yderligere et point bagefter.

I lørdagens opgør spillede Ingolstadt-keeper Martin Hansen en fornem kamp for det undertippede hjemmehold og kom flot ud af sit mål i flere situationer.

I første halvleg blev han dog overlistet en enkelt gang. Men det kostede ikke en scoring.

Bayern Münchens stjerneangriber Robert Lewandowski lobbede bolden over Martin Hansen, der kom stormende ud af sit mål og stødte sammen med polakken.

De kunne begge se bolden blive sparket væk af en Ingolstadt-spiller, da den var på vej ind over målstregen.

Martin Hansen fortsatte med at imponere i anden halvleg og reddede et godt forsøg fra den tyske landsholdsangriber Thomas Müller.

Lidt senere kom den tidligere FC Nordsjælland-keeper ud og headede bolden væk for næsen af Lewandowski.

Samme Lewandowski hamrede bolden på træværket med ti minutter tilbage. Men stadig ingen scoringer.

Målene kom dog i de sidste minutter, da først Vidal dirigerede et indlæg fra Müller ind bag Martin Hansen. Og et minut senere da indskiftede Robben fandt vej til nettet.

RB Leipzig, som er Bayern Münchens nærmeste forfølger, tabte skuffende 0-3 hjemme til Hamburger SV i en kamp, hvor den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen blev både og ind- og udskiftet.

Yussuf Poulsen startede på bænken for Leipzig, men kom ind efter en halv time, da hjemmeholdet var bagud 0-2.

Blot 12 minutter senere blev Yussuf Poulsen udskiftet med Davie Selke. Det var en skade, der var årsagen til udskiftningen. Det er endnu uvist, hvor alvorlig den er.

Frankfurt, der er nummer tre i Bundesligaen, tabte med 0-3 ude til Bayer Leverkusen, mens ligaens nummer fire, Dortmund, tabte 1-2 på udebane til Darmstadt.

I et danskeropgør tabte Thomas Delaney og Werder Bremen for tredje gang i træk i 2017, da Borussia Mönchengladbach var på besøg og vandt 1-0.

Andreas Christensen og Jannik Vestergaard spillede hele kampen for Gladbach.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.