Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bayern bekræfter: Skadet Neuer er færdig for sæsonen

Målmanden Manuel Neuer slipper for operation, men kommer ikke i aktion mere i denne sæson.

Manuel Neuer blev skadet mod Real Madrid og kommer ikke på banen mere i denne sæson. Scanpix/Oscar Del Pozo
Manuel Neuer blev skadet mod Real Madrid og kommer ikke på banen mere i denne sæson. Scanpix/Oscar Del Pozo

Bayern Münchens målmand Manuel Neuer har spillet sin sidste kamp i denne sæson.

Det meddeler den tyske klub på sin hjemmeside.

Neuer blev skadet i tirsdagens Champions League-kvartfinale, hvor Bayern blev sendt ud af Real Madrid efter forlænget spilletid. Det var netop i den forlængede spilletid, at han blev skadet.

Torsdag bekræfter klubben, at der er tale om et brud på venstre fod, men målmanden slipper dog for operation.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan være til rådighed i den sidste del af sæsonen, men nu koncentrerer jeg mig om at blive klar hurtigst muligt. Det er det vigtigste for mig lige nu, siger Manuel Neuer.

Bayern hamrer afsted mod endnu et mesterskab. Klubben har otte point til den nærmeste forfølger, RB Leipzig, med fem spillerunder tilbage af Bundesligaen.

Den tyske storklub vandt tirsdagens returkamp med 2-1 i Madrid, hvilket sendte kampen ud i forlænget spilletid, som Real vandt 3-0.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.