Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bastia mister hjemmebanen efter voldsomme uroligheder

Det kommer til at koste to kampe uden tilskuere, at Bastias fan stormede banen i en kamp mod Lyon i april.

Bastias direktør Anthony Agostini (til venstre) ankommer til en høring ved Det Franske Fodboldforbunds hovedkvarter. Scanpix/Francois Guillot
Bastias direktør Anthony Agostini (til venstre) ankommer til en høring ved Det Franske Fodboldforbunds hovedkvarter. Scanpix/Francois Guillot

Paris. Den franske bundklub Bastia bliver straffet hårdt efter tilskueruroligheder og skal spille de to næste hjemmekampe uden tilskuere, har en disciplinærkomité bestemt.

Da Bastia 16. april tog imod Lyon gik en række af klubbens fans amok. Allerede inden kampen gik i gang, blev Lyon-spillerne angrebet af Bastia-fans, der løb ind på banen.

Kampen blev herefter udsat i 50 minutter, før Lyon-spillerne accepterede at spille kampen.

Men i anden halveg gik det så helt galt. En gruppe fans styrtede ind på banen, hvor blandt andet Lyons målmand blev angrebet med slag.

Kampen blev efterfølgende afbrudt og udsat.

I afgørelsen står der samtidig, at Bastia taberdømmes i kampen mod Lyon.

Dermed ser det endnu mere sort ud for Bastia i bunden af den franske Ligue 1.

Bastia ligger sidst med 31 point og har to point op til den rigtige side af stregen.

I weekenden har holdet en svær kamp på udebane, hvor topholdet Paris Saint-Germain, der stadig er med i kampen om mesterskabet, venter.

Runden efter har Bastia hjemmebane, men det bliver uden tilskuere.

Her møder holdet Lorient i et sandt sekspointsopgør. Taber Bastia den kamp, så kan de risikere at rykke ned foran et mennesketomt stadion.

Også Bastias direktør, Anthony Agostini, er blevet straffet. Han har fået fire måneders karantæne efter et skænderi med Lyon-målmand Anthony Lopes.

Politiet har anholdt 11 personer, der menes at have haft del i optøjerne.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.