Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Basels anfører: Manchester City er fra en anden verden

En sejr mod Manchester City ikke helt umulig, men Basel skal kæmpe hårdt for pointene, siger træner Wicky.

Basel kommer på hårdt arbejde, når holdet tirsdag møder Manchester City på hjemmebane, forudser holdets træner Raphael Wicky. Arkivfoto. Reuters/Denis Balibouse
Basel kommer på hårdt arbejde, når holdet tirsdag møder Manchester City på hjemmebane, forudser holdets træner Raphael Wicky. Arkivfoto. Reuters/Denis Balibouse

De færreste havde set den komme, da FC Basel i november besejrede Manchester United 1-0 på hjemmebane.

Tirsdag aften skal det vise sig, om holdet fra den schweiziske Superliga kan gentage succesen, når holdet møder Josep Guardiolas Manchester City på hjemmebane i Champions Leagues ottendedelsfinale.

Basels træner Raphael Wicky forventer kamp til stregen, men endnu en sejr til schweizerne ikke helt utænkelig, siger han.

»Selvfølgelig har vi en plan. Der er ingen taktisk strategi, men vi har troen på og mentaliteten til at kunne gøre det.«

»Men vi har brug for endnu en perfekt dag - de (Manchester City, red.) har stort set ingen svagheder,« siger Raphael Wicky forud for kampen.

Manchester Citys selvtillid er helt i top, efter at holdet lørdag spillede Leicester fuldstændig af banen. Her scorede den argentinske angriber Sergio Agüero fire kasser, inden kampen endte 5-1 til City.

Hvis Basel skal hive sejren hjem, er holdet derfor nødt til at være »fokuserede i hvert eneste sekund og modige nok til at gøre noget«, når holdet har bolden, siger træneren.

»Vi er nødt til at være realistiske. Vi kommer ikke til at have bolden 50-60 procent af tiden,« siger Raphael Wicky.

Også Basels anfører, den tjekkiske forsvarer Marek Suchý, forventer, at holdet kommer til at kæmpe hårdt for pointene.

»Spillerne og træneren er fra en anden verden. Vi er nødt til at gøre det svært for dem,« siger han.

Tirsdagens kamp bliver spillet klokken 20.45.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.