Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelonas stjernetrio kørte rundt med spansk rival

Både Neymar, Lionel Messi og Luis Suarez kom på måltavlen, da FC Barcelona vandt 4-1 hjemme over Villarreal.

Barcelona-angriberen Neymar jubler efter sit mål til 1-0. Reuters/Albert Gea
Barcelona-angriberen Neymar jubler efter sit mål til 1-0. Reuters/Albert Gea

De tre sydamerikanske stjerneangribere havde en god lørdag aften for FC Barcelona i den bedste spanske fodboldrække.

Neymar, Lionel Messi og Luis Suarez sørgede med samlet fire mål for en hjemmesejr på 4-1 over Villarreal.

Med sejren fører Barcelona nu Primera Division med 84 point efter 36 kampe.

Dermed er der lagt pres på Real Madrid, der er tre point efter med to kampe i hånden.

Neymar åbnede målfesten for Barcelona efter 21 minutter, da brasilianeren tæt på mål blot skulle trille bolden i nettet.

Villarreals angriber Cedric Bakambu udlignede dog til 1-1 efter lidt over en halv time.

Kort før pausefløjt sørgede Lionel Messi med et afrettet skud for, at Barcelona igen kom i front.

I midten af anden halvleg øgede Luis Suarez til 3-1 med et skarpt træk og en iskold afslutning. Det var Suarez' ligamål nummer 27 i denne sæson.

Efter 82 minutter scorede Messi sit ligamål nummer 35 på et straffespark, og så var den kamp afgjort.

Senere lørdag aften skal Real Madrid spille en kamp mod Granada.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.