Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelonamålmand: Chelsea spillede som forventet

Marc-André ter Stegen mener, at Chelsea spillede forudsigeligt, og at Barcelona styrede kampen.

Marc-André ter Stegen holdt målet rent, da Chelsea besøgte Camp Nou i returopgøret i Champions Leagues ottendedelsfinale. Scanpix/Lluis Gene/arkiv
Marc-André ter Stegen holdt målet rent, da Chelsea besøgte Camp Nou i returopgøret i Champions Leagues ottendedelsfinale. Scanpix/Lluis Gene/arkiv

Barcelona. Chelsea blev onsdag aften sendt ud af Champions Leagues ottendedelsfinale med et 0-3-nederlag til Barcelona i returopgøret.

Ifølge Barcelonas målmand, Marc-André ter Stegen, spillede Chelsea, som spanierne regnede med og fik derfor ikke presset Barcelona tilstrækkeligt.

- Jeg forventede, at de spillede, som de gjorde, og det tror jeg, at alle gjorde. Da vi scorede, tror jeg næsten ikke, at Chelsea rørte bolden, og det var sådan, vi gerne ville spille.

- Vi ville det mere, og jeg synes, at vi fortjente at gå videre. Vi scorede i starten, hvilket var rigtig godt, men det ændrede egentlig ikke vores tilgang til kampen. Vi fortsatte bare i vores stil, siger ter Stegen til Viasat.

Chelsea havde dog flere farlige angreb og ramte stolpen to gange i returopgøret.

I sidste ende blev det til et sikkert 3-0-resultat, men Barcelona-træner Ernesto Valverde var mere tilfreds med klubbernes første opgør i London.

- Vi var det hold, der fortjente at gå videre, fordi vi leverede en god kamp i London, som jeg er meget stolt af, og jeg er meget glad, fordi vi har slået et rigtig godt hold ud, siger Valverde til Viasat.

Det var endnu en gang Lionel Messi, der afgjorde sagerne for Barcelona, og Valverde har snart ikke mere at sige om sin stjernespiller.

- Jeg har opbrugt hele mit ordforråd i forhold til Messi. Jeg tror bare, at vi skal nyde at se ham spille.

- Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at se nogen som ham igen, siger Valverde.

Barcelona holdt målet rent, hvilket var 27. gang i sæsonen, og det har også været et fokuspunkt for Valverde.

- Det har været vigtigt for mig at få holdet til at forstå, at man skal forsvare sammen, og det, synes jeg, lykkedes, siger Barcelona-træneren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.