Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelona uden plan B og jokere i krisetid

FC Barcelona er i krise efter exit i Champions League og tre ligenederlag i træk. Men træner Luis Enrique opererer hverken med plan B eller jokere fra bænken.

- Jeg foretrækker at tabe på denne måde frem for at vinde ved at spille dårligt.

Barcelona-forsvareren Gerard Pique ramte filosofien meget godt, efter holdet søndag led det tredje liganederlag på stribe - 1-2 hjemme til Valencia.

Det er historien om Barcelona, der har én måde at spille fodbold på og ikke opererer med en plan B, når resultaterne mager sig dårligt, som de gør i øjeblikket.

For få uger siden styrede klubben mod et stensikkert mesterskab, men nu er forspringet til Madrid-rivalerne smuldret. Atlético er oppe på siden af Barcelona, mens Real er ét point efter. Dertil led Barcelona exit fra Champions League sidste uge mod Atlético Madrid.

- Det ligger i Barcelonas koncept ikke at have en plan B. Klubben regner sig selv som den bedste i verden og tror per definition på sin plan A, forklarer Morten Bruun, der er ekspertkommentator på spansk fodbold hos 6'eren.

- Træner Luis Enrique udstyrer ikke sit hold med en backupplan, og det er ikke sådan, at han nu overvejer at gå over til en 4-4-2 eller kun tre mand i forsvaret, uddyber Bruun.

Ifølge Enrique var det seneste nederlag et miks af uheld og dårlige afslutninger, og han insisterer på, at Barcelona kan vinde ligaen med spillet fra den kamp.

- Er nogen i stand til det, er det Barcelona, siger Enrique.

Bemærkelsesværdigt var det, at han ikke skiftede ud en eneste gang, da Barcelona var bagud hele anden halvleg. De 11 bedste befandt sig allerede på banen, var hans ræsonnement.

- Det er meget usædvanligt, at en klub af Barcelonas størrelse ikke har noget at skyde med fra bænken.

- Enrique har ikke tiltro til, at nogen fra bænken kan gøre en forskel, og jeg forstår ham. Hvorfor skulle han sætte Munir El Haddadi (20-årig angriber) ind, spørger Bruun med hentydning til, at Lionel Messi, Neymar og Luis Suarez er angrebstrioen på banen.

Og så er Bruun fremme ved en anden problemstilling. At de tre skarprettere stort set får fuld spilletid i alle kampe gennem sæsonen.

- Enrique kom i strid modvind, da han i januar sidste år satte Messi og Neymar på bænken og tabte 0-1. Siden har han stort set ikke roteret. De vil spille hver gang, og det har han indordnet sig under; at der er spillere med mere magt end ham selv.

- Derfor ser man ikke Barcelona give sine stjernespillere hvile, som andre storklubber gør. Heller ikke selv om man ofte fører klart. Det er også en mulig forklaring på krisen. De virker jo slidte, mener fodboldeksperten.

Alle tre tophold skal i aktion onsdag. Barcelona gæster Deportivo og jagter den første ligasejr i fem kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.