Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelona-træner: Vi skal kæmpe hårdere for mesterskabet

Kampe som søndagens remis mod Villarreal skal vindes, hvis mesterskabet skal i hus, siger Luis Enrique.

Luis Enrique måtte se sine spillere nøjes med 1-1 ude mod Villarreal. (arkivfoto). Scanpix/Cesar Manso
Luis Enrique måtte se sine spillere nøjes med 1-1 ude mod Villarreal. (arkivfoto). Scanpix/Cesar Manso

FC Barcelona smed søndag aften på ny point i Primera Division via 1-1 på udebane mod Villarreal, så det forsvarende mesterhold nu har fem point op til Real Madrid, som ovenikøbet har spillet en kamp færre.

Barcelonas cheftræner, Luis Enrique, så mange gode momenter i søndagens remis, men han vil have sine spillere til at kæmpe endnu hårdere i jagten på det tredje mesterskab på stribe.

- Vi havde uden tvivl fortjent at vinde kampen. Vi spillede godt. Men vi er ikke inde i en positiv stime, og vi skal gøre endnu mere for at vinde kampe som denne, siger Luis Enrique ifølge AFP.

- Vi har stadigvæk halvdelen af sæsonen tilbage, og vi vil kæmpe vores chance for mesterskabet - det kræver, vi kommer tilbage på sejrssporet, siger Enrique.

Han vil ikke hænge spillere ud efter 1-1-kampen i Villarreal, hvor Lionel Messi først i det 90. minut sikrede et point med et flot frisparksmål.

- Jeg vil ikke kritisere spillerne. Vi skal spille på samme måde, men med et andet resultat, siger Enrique.

Angriberen Luis Suarez ærgrer sig over pointtabet.

- Vi smed to point, konstaterer han.

- Vi ved, at vi er Barcelona, og vi er forpligtet til at kæmpe for alle titler, siger uruguayaneren.

Barcelona har spillet uafgjort i tre af de seneste fem ligakampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.