Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelona-træner tager skylden for afklapsning

FC Barcelona tabte 0-3 til Juventus i Champions League, og Luis Enrique løber ikke fra sit ansvar som træner.

Luis Enrique måtte se sit Barcelona-mandskab tabe 0-3 ude til Juventus i klubbernes første kvartfinalemøde i Champions League. Scanpix/Giuseppe Cacace
Luis Enrique måtte se sit Barcelona-mandskab tabe 0-3 ude til Juventus i klubbernes første kvartfinalemøde i Champions League. Scanpix/Giuseppe Cacace

FC Barcelona blev tirsdag kørt over af Juventus, da de to klubber tørnede sammen i Torino i deres første kvartfinalekamp i Champions League.

Barcelona måtte tage hjem med et 0-3-nederlag, og Barcelona-træner Luis Enrique tog efter opgøret sin del af skylden for resultatet.

- Det er ikke godt at nævne enkelte spillere efter et nederlag. Det er hele holdets nederlag, og det begynder med træneren.

- En træner gør alt, hvad han kan, for at hjælpe og forberede holdet, men det gjorde jeg åbenbart ikke (godt nok, red.).

- Vi er nødt til at forbedre os, lære af fejlene, analysere kampen forsigtigt og indse, hvor vi begik fejl, siger Luis Enrique ifølge det amerikanske medie ESPN.

Barcelona tabte tidligere i turneringen 0-4 ude til Paris Saint-Germain i det første opgør i ottendedelsfinalen, men den afklapsning formåede Barcelona på mirakuløs vis at vende til samlet sejr i returkampen på Camp Nou.

- Det var en svær første halvleg, og den mindede meget om den i Paris, men anden halvleg var meget bedre.

- Det er anden gang, det her sker, og det er svært at tænke på et comeback, men vi vil forsøge at komme tilbage på benene og levere en god præstation i det andet opgør, siger Luis Enrique.

Paulo Dybala scorede to gange for Juventus i første halvleg, mens Giorgio Chiellini headede 3-0-sejren hjem efter pausen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.