Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelona slår rekord med 39 kampe uden nederlag

FC Barcelona slog lørdag en unik rekord i den bedste spanske fodboldrække ved at slå Valencia med 2-1.

FC Barcelona-angriberen Lionel Messi kom ikke selv på måltavlen lørdag, men catalonierne vandt alligevel over Valencia. Scanpix/Lluis Gene
FC Barcelona-angriberen Lionel Messi kom ikke selv på måltavlen lørdag, men catalonierne vandt alligevel over Valencia. Scanpix/Lluis Gene

FC Barcelona rejste sig efter midtugens skuffende Champions League-exit til AS Roma ved at vinde 2-1 hjemme over Valencia i den bedste spanske fodboldrække.

Med den knebne sejr slog Barcelona samtidig en enestående rekord, som har været urørlig i 38 år.

I sæsonerne 1978/1979 og 1979/1980 præsterede Real Sociedad at spille 38 ligakampe i træk uden nederlag.

FC Barcelona har ikke tabt en kamp siden 8. april sidste år, da Malaga vandt over catalonierne.

Siden har Barcelona spillet 39 ligakampe uden et eneste nederlag - heraf 32 alene i denne sæson.

I lørdagens kamp scorede angriberen Luis Suarez til 1-0 efter et kvarter.

Barcelona-stopperen Samuel Umtiti fordoblede føringen kort efter pausen, mens Daniel Parejo reducerede for Valencia på et straffespark til slut.

Barcelona er tæt på at vinde det spanske mesterskab og topper tabellen med 82 point efter 32 kampe.

Atlético Madrid har på andenpladsen 68 point efter 31 kampe. Valencia er treer med 65 point efter 32 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.