Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barcelona-midtbane: Største skuffelse jeg kan huske

Sergio Busquets har gennem mere end ti år i Barcelona ikke oplevet en skuffelse, der nærmer sig nedtur i Rom.

Sergio Busquets (forrest) og Barcelona er færdig i Champions League efter et samlet nederlag til AS Roma i kvartfinalerne. Barcelona havde ellers vundet det første opgør med 4-1, men et nederlag på 0-3 tirsdag aften blev skæbnesvangert. Reuters/Alberto Lingria
Sergio Busquets (forrest) og Barcelona er færdig i Champions League efter et samlet nederlag til AS Roma i kvartfinalerne. Barcelona havde ellers vundet det første opgør med 4-1, men et nederlag på 0-3 tirsdag aften blev skæbnesvangert. Reuters/Alberto Lingria

Rom. FC Barcelona havde alle chancer for at spille sig frem til semifinalerne i Champions League, men det spanske storhold er sensationelt ude af turneringen.

På udebane mod AS Roma ødslede Sergio Busquets og holdkammeraterne tirsdag aften en 4-1-sejr fra sidste uges hjemmekamp væk, da Barcelona tabte 0-3 i Rom.

Med sejren avancerede AS Roma til semifinalerne på bekostning af Barcelona på reglen om flest mål på udebane.

- Det er en meget hård og sørgelig aften, som vi skal glemme. Vi er nødt til at undskylde over for vores fans på grund af måden, vi faldt, siger Sergio Busquets.

- Det her er den største skuffelse, jeg har oplevet i hele min tid i Barcelona på grund af måden, det skete på, fortæller den 29-årige midtbanespiller, der har spillet hele sin seniorkarriere i Barcelona.

Busquets mener ikke, at den spanske storklub kan bruge nederlaget til noget som helst.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi kunne lære noget af det. For et år siden forlod vi turneringen på nogenlunde samme måde, siger han.

I sidste sæson måtte Barcelona bøje sig for Juventus i kvartfinalen. Spanierne tabte dengang det første opgør med 0-3 på udebane, inden det endte 0-0 på Camp Nou.

- Vores resultater i Europa i de seneste to år har været meget dårlige. Vi skal have ændret på tingene, hvis vi vil vinde Champions League igen, siger Busquets.

Ud over AS Roma er engelske Liverpool klar til semifinalerne efter en samlet sejr over Manchester City.

Onsdag aften kæmper Bayern München og Sevilla samt Real Madrid og Juventus om de to resterende pladser.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.