Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Balling fejrede sin storkamp med mobilspil i sengen

- Der er ikke de store udsving i hans humør, siger værelseskammeraten Morten Olsen om onsdagens matchvinder.

Peter Balling blev kampens spiller i EM-kampen mellem Danmark og Spanien.
Peter Balling blev kampens spiller i EM-kampen mellem Danmark og Spanien.

Reserven Peter Balling væltede ind i EM for fuld drøn, da han hamrede otte bolde ind bag den spanske målmand onsdag aften.

Men efter den store energiudladning i Varazdin kunne man ikke mærke på manden fra Salling ved Limfjorden, at han pludselig var blevet dansk håndboldhelt, fortæller værelseskammeraten Morten Olsen.

»Han var bare stille og rolig, men det var han også, da han var helt uden for truppen. Der er ikke de store udsving i hans humør.«

»Vi lå bare og spillede spil på telefonen, da vi var kommet op på værelset. Og så skulle han vist lige have bestilt billetter til familien til den næste kamp,« lyder det med et grin fra Morten Olsen.

Olsen, der slet ikke kom på banen mod Spanien, er imponeret, men ikke specielt overrasket over sin »roomies« bedrift.

»De fleste af os vidste godt, at når han rammer dagen, så er der så meget ild i den venstrearm, at han kan være svær at holde.«

»Det var fantastisk at se. Det var virkelig godt gået at komme ind i truppen og levere på så højt et niveau i så vigtig en kamp,« siger Morten Olsen.

Balling, Olsen og resten af de danske EM-spillere skal i kamp igen fredag aften, hvor modstanderen i første mellemrundekamp er Slovenien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.